Overblik

Fanen 'OVERBLIK' er valgt som standard. Herfra kan du også skifte til fanerne: Planlægning, Bemanding, Vagttyper, Lønarter og Ferie/Fravær.
- Naviger mellem uger
Øverst til højre ser du den viste uge, fx Uge 28 · 2026.
Brug pilene < og > til at bladre en uge tilbage eller frem.
Klik på I dag for at hoppe tilbage til den aktuelle uge.
Klik på Filtrer for at afgrænse visningen, fx til bestemte afdelinger eller vagttyper.
- Sådan læser du oversigten
Vagtplanen vises som et skema med én række pr. medarbejder og én kolonne pr. ugedag (mandag–søndag).
Oversigten er opdelt pr. afdeling – fx Døgndata Udvikling (32 ansatte). Scroll ned for at se de øvrige afdelinger.
- Hver vagt vises som en boks med tidsrum og vagttype. Farverne betyder fx:
Blå – Dagvagt (fx 09:00–16:00)
Orange – Aftenvagt (fx 16:00–23:30)
Nattevagt – fx 23:30–08:00
Kolonnen Timer pr. uge yderst til højre viser hver medarbejders samlede planlagte timer i den viste uge. Brug den til hurtigt at spotte medarbejdere med for mange eller for få timer (fx 0 timer = ingen vagter tildelt). Farverne vælger man selv ved oprettelse under 'Vagttyper'.
- Ikke-tildelte vagter
Øverst i hver afdeling findes rækken 'Ikke-tildelte vagter' med et advarselsikon og antal åbne vagter (fx '7 åbne').
Vagter med stiplet kant er endnu ikke tildelt en medarbejder. Disse skal bemandes, før ugen er fuldt planlagt.
Tjek denne række som det første, når du åbner Overblikket – den viser med det samme, hvor der mangler bemanding.
- God praksis for planlæggere
Start ugen med at gennemgå Ikke-tildelte vagter for alle afdelinger.
Brug Timer pr. uge til at fordele åbne vagter til medarbejdere med ledig kapacitet.
Brug Filtrer hvis du kun arbejder med én afdeling ad gangen.