Bemanding
I fanen 'BEMANDING' opretter du grundplaner (bemandingsskabeloner) – afdelingens faste bemandingsbehov pr. ugedag. Grundplanen er fundamentet for planlægningen: den definerer, hvilke vagter der skal dækkes hver uge.
- Opret en grundplan
Klik på fanen BEMANDING.
Klik på + Ny bemandingsskabelon.
Giv skabelonen et navn (fx "Grundplan") og vælg, hvilken afdeling den skal tilhøre.
Skabelonen vises nu i listen Bemandingsskabeloner med navn, afdeling og antal vagter.

- Sæt bemandingsbehovet op
Klik på grundplanens navn i listen ud for afdelingen for at åbne den.
Under Bemandingsbehov ser du en kolonne pr. ugedag (mandag–søndag). Klik på en celle for at tilføje vagter.
Tilføj alle de dag-, aften- og nattevagter, der udgør afdelingens faste bemandingsbehov – fx 2 dagvagter, 1 aftenvagt og 1 nattevagt om mandagen.
Brug Rediger via de tre prikker, hvis du senere vil ændre navn eller afdeling.

- Sammenhæng med planlægningen
Grundplanen fungerer som facitliste, når du planlægger en periode: Hvis medarbejdernes faste rul ikke dækker alle vagter i grundplanen, lægger de udækkede vagter sig i rækken Ikke-tildelte vagter i Planlægnings-fanen.
Derfra kan de trækkes ned på ledige medarbejdere (se afsnittet Planlægning).
- God praksis for planlæggere
Sæt grundplanen op, før du opretter din første periode – ellers har systemet intet at måle bemandingen op imod.
Hold grundplanen opdateret, hvis afdelingens bemandingsbehov ændrer sig, fx ved nye vagttyper eller ændret normering.