Medarbejder / fast rul

Under sektionen 'Medarbejder' i toppen sætter du hver medarbejders faste rul (rulleplan) op. Det er disse rul, der importeres ind i en periode med 'Importér rotationer' (se afsnittet Planlægning).
- Find medarbejderens faste rul
Klik på Medarbejder i topsektionen.
Vælg Afdeling og Medarbejder i panelet til venstre.
Klik på Fast rul i venstremenuen.
Har medarbejderen vagter i flere afdelinger, skiftes der mellem dem via fanerne øverst (fx Døgndata Udvikling, CPR, Inditest) – der sættes et rul op pr. afdeling.
- Sæt rulleplanen op
Rulleplanen viser et antal uger (fx Uge 1–4), som gentages fast. Klik på en celle for at tilføje en vagt på den pågældende ugedag.
Kolonnen 'Timer' viser timerne pr. uge, og I alt nederst viser rullets samlede timer.
Klik på Ryd for at slette hele rulleplanen og starte forfra.
- Nøgletal øverst
Over rulleplanen vises tre nøgletal:
Gennemsnit pr. uge – rullets gennemsnitlige timer pr. uge (fx 23,6 t.)
Aftalte timer pr. uge – medarbejderens kontraktlige timetal (fx 23 t.)
Afvigelse – forskellen mellem de to (fx +0,6 t.)
Brug afvigelsen til at tjekke, at rullet passer med medarbejderens ansættelse, før det importeres i planlægningen.
- God praksis for planlæggere
Sæt faste rul op for alle medarbejdere, før du opretter og planlægger en periode – så klarer Importér rotationer det meste af arbejdet.
Hold afvigelsen så tæt på 0 som muligt, så medarbejderne hverken over- eller underplanlægges.